Kundecase: Kaffehjørne med speciallavet hylde i massiv eg

Et kaffehjørne er blevet en fast del af mange hjem. Det er stedet, hvor dagens første kop kaffe nydes. For denne kunde var ønsket at skabe et funktionelt og indbydende kaffehjørne, hvor opbevaring og æstetik gik hånd i hånd.

Kundens ønsker og behov

Da kunden kontaktede os, havde de allerede gjort sig mange tanker om projektet. De havde udarbejdet en skitse af deres idé og ønskede hjælp til at gøre den til virkelighed.

Drømmen var en speciallavet kaffehylde til deres kaffehjørne i køkkenet – en løsning, hvor krusene kunne opbevares lige ved hånden og samtidig bidrage til indretningen. Hylden skulle være både praktisk og dekorativ og passe naturligt ind i hjemmets øvrige stil.

Valg af materiale og løsning

Valget faldt på massiv eg. Kunden ønskede en hylde i egetræ, da træsorten allerede gik igen i hjemmets øvrige møbler og indretning.

Eg er en klassisk og tidløs træsort, der med sit naturlige udtryk passer ind i mange forskellige hjem. Samtidig er en kaffehylde i massiv eg et holdbart valg, som kan få nyt liv et andet sted i boligen, hvis behovene ændrer sig med tiden.

Sammen gennemgik vi de forskellige muligheder og fandt frem til den løsning, der bedst matchede kundens ønsker – både visuelt og funktionelt.

Fra idé til færdigt resultat

Idéen til kaffehjørnet opstod ud fra et ønske om at gøre hverdagen lidt nemmere. Ved at have krusene samlet lige ved kaffemaskinen blev det både mere praktisk og hyggeligt at brygge dagens kop kaffe.

Kunden sendte sin tegning til os, hvorefter vi drøftede de praktiske detaljer omkring blandt andet tykkelse, dimensioner og ophængning. Det var vigtigt, at den færdige løsning både blev robust og fik et let og elegant udtryk.

Da alle detaljer var på plads, blev tegningerne sendt videre til produktionen. Her blev projektet programmeret ind i vores CNC-maskiner, som med stor præcision fremstillede den speciallavede hylde i massiv eg. Til sidst blev hylden færdiggjort og klargjort til sit nye hjem.

kaffehylde

"Vi er så glade for vores hylde til vores lille kaffehjørne i køkkenet. Vi sendte en tegning ind af vores ønske til hylden, og fik den lige, som vi ønskede os. Den sætter virkelig prikken over i'et."

Resultatet

I dag hænger kaffehylden præcis dér, hvor den var tiltænkt fra begyndelsen. Den samler kaffehjørnet og skaber både funktionel opbevaring og en varm stemning i køkkenet.

Den speciallavede løsning har opfyldt kundens ønske om et personligt kaffehjørne, hvor design og funktion går hånd i hånd. Resultatet er et lille område i hjemmet, der inviterer til en pause og lysten til at sætte en god kop kaffe over.

Hos MIFApladen er der allerede mulighed for at vælge deres egne væghylder i massivt træ. De fås i forskellige træsorter.

Se mere på MIFApladen

Har du et projekt i tankerne?

Vi hjælper med specialfremstillede møbler og indretningsløsninger i massivt træ.

Hvis du kunne tænke dig en løsning som den, du har set i denne case – eller har dine egne idéer og ønsker – er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om mulighederne.

Kontakt os

Læs flere af vores cases

Kontormøbler til VTI

Da VTI flyttede ind i deres nye kontorbygning, ønskede de en løsning, der samlede funktionalitet, kvalitet og massivt træ. Se hvordan vi indrettede hele bygningen med specialfremstillede møbler.

Læs case

Bord til frokostrum

Hvordan samler man mange mennesker omkring ét bord? Se løsningen, hvor et specialfremstillet bord og en integreret bænk skabte mere plads og bedre rammer for hverdagen.

Læs case

Speciallavet reol

En tom niche blev forvandlet til en skræddersyet reol i massivt egetræ. Et længe ventet ønske. Følg processen fra de første skitser til et møbel, der blev præcis, som kunden havde forestillet sig.

Læs case

Har du et projekt i tankerne?

Vi hjælper dig lige fra idé til det færdige produkt - så har du et ønske til et møbel, som du gerne vil have fremstillet?

Kontakt os