Design med sjæl

Hos Autent arbejder vi udelukkende med massivt træ – et levende materiale, hvor struktur, åretegninger og farvespil gør hvert møbel unikt. Ingen plader er ens, og netop dét ser vi som en kvalitet. Hvert produkt bærer præg af det materiale, det er skabt af, og får sit eget naturlige udtryk.

Træ er ikke blot et materiale, men et holdbart valg, der tilfører hjemmet varme, karakter og et tidløst udtryk. Dets naturlige struktur skaber et spil, som ingen andre materialer kan efterligne, og med den rette pleje kan et møbel i massivt træ holde i generationer.

Da træ er et naturmateriale, kan der forekomme variationer i farve, åretegninger og knaster. Det er ikke fejl – det er en del af træets historie og det, der gør hvert Autent-møbel helt sit eget.

Vælg din stil

Eg

Massiv egetræ

Eg er en hård og brugervenlig træsort med tydelige og spændende åreaftegninger. Træet har gylden-brune varme farver, som giver et simpelt/neutralt look, og netop derfor er den et af nordens yndlingsmaterialer til møbler og interiør.

Hårdhedsgrad: 3,4
på Brinell-skalaen
(Jo højere tal jo hårde træsort)

Bøg

Massiv bøgetræ

Overfladen på en bøgeplade er regelmæssig i lyse og beige farver. Træet har tydelige rød/brune åreaftegninger

Hårdhedsgrad: 2,8
på Brinell-skalaen
(Jo højere tal jo hårde træsort)

Ask

Massiv ask

Ask er en lys, gylden træsort med lange mørke og markante striber i åreretningen. Det lyse udtryk giver en flot neutral base.

Hårdhedsgrad: 4,1
på Brinell-skalaen
(Jo højere tal jo hårde træsort)

Fyr

Massiv fyrtræ

Fyr er en lys træsort, som hurtigt bliver mørkere og får en mere gylden farve. Årernes struktur giver en livlig overflade, som dog bliver mere afdæmpet med tiden.

Hårdhedsgrad: 1,6
på Brinell-skalaen
(Jo højere tal jo hårde træsort)

Valnød

Massiv valnøddetræ

Europæisk valnød er en mellemhård træsort med tydelige og spændende åreaftegninger med meget spil. Stavene kan variere meget fra mørk til lys. Valnød ændrer sig som de andre træsorter med tiden og bliver lidt mere ensartet over tid.

Hårdhedsgrad: 3,6
på Brinell-skalaen
(Jo højere tal jo hårde træsort)

Mahogni

Massiv mahogni

Mahogni er en mellemhård træsort med tydelige og spændende åreaftegninger. Træet har en varm glød i de rød-brune farver. Mahogni “Sapeli” stammer fra afrika, og giver et mørkere udtryk.

Hårdhedsgrad: 3,4
på Brinell-skalaen
(Jo højere tal jo hårde træsort)

Kirsebær

Massiv kirsebærtræ

Autents kirsebær er dampet, hvilket giver træet en mørkere og varmere glød, og frembringer den rødlige nuance i træet. Med tiden bliver træets farve mere ensartet og mørk.

Hårdhedsgrad: 3,3
på Brinell-skalaen
(Jo højere tal jo hårde træsort)

Unikke træmøbler

Er du nysgerrig på hvordan træet ser ud hjemme hos dig?Bestil dine ønskede vareprøver her

Bestil vareprøver

Træbehandlinger

Overfladebehandling er en stor del af et træmøbel – et møbels udseende kan blive meget forskellig, alt efter hvilken behandling du giver den.

Vi tilbyder overfladebehandling af dine møbler i massive træplader med 4 forskellige olier. Vi anbefaler altid at du efterbehandler/vedligeholder dine træmøbler med samme olie som vi har givet dem, derfor kan du købe pleje-olie med til dine nye træmøbler.

  • Invisible olie – giver et beskyttende lag med en svag hvidtone
  • Natur olie – fremhæver træets naturlige spil
  • Hvid olie – giver et lysere nordisk udtryk
  • Antik – giver et mørk transparant udtryk

Funktionelt design uden overflødige detaljer

Vores design tager udgangspunkt i funktion og anvendelse. Former og samlinger er enkle, gennemarbejdede og valgt med henblik på stabilitet og lang levetid.
Vi designer ikke for trends – men for brug.

Materiale med afsæt i erfaring

Autent bygger på træplader fra MIFApladen – et materialefundament med dyb faglig viden og mange års erfaring.
Det sikrer et stabilt udgangspunkt for møbler og interiør, hvor kvaliteten starter længe før designet tager form.

Skabt til at holde

Når man arbejder med massive træplader, arbejder man også med holdbarhed.
Vores løsninger er skabt med tanke på lang levetid – både i konstruktion og i materialevalg. Træ kan vedligeholdes, repareres og leve videre i mange år.

Æstetikken på vores møbler bæres af det smukke naturlige farvespil der opstår i sammensætningen af massive træstave. Metoden kaldes stavlimet træ, og den sikrer et særligt solidt og holdbart køkken, med meget lidt spildprodukt og et prisoptimeret setup. 


Stavlimet træ er en metode til fremstilling af træ, hvor flere små stykker træ/stave limes sammen for at danne et større og mere holdbart stykke træ. Hos Autent kalder vi konceptet “patchwork træ”, fordi de naturlige nuanceforskelle på stavene, skaber et helt unikt sammensat design. Udover at det æstetisk giver et smukt legende farvespil, så kan stavlimet træ være mere stabilt, mindre tilbøjeligt til at vride sig eller sprække under fugtighedforandringer. Det udnytter altså træets naturlige styrke mere effektivt, hvilket giver et ekstra holdbart resultat. 

Eftersom man kan udnytte mindre træstykker, reduceres træ-spildet og det giver mulighed for at skabe store solide plader, der ellers ville være svære at finde i ét enkelt stykke træ af høj kvalitet. 

Mindre træstave limes sammen langs deres længde, placeret med årene i samme retning. Stavene fingersamles i enderne, hvilket giver en flot og holdbar finish.